Foredrag
 

Foto Sara Skytte Hendes Verden

Malene Wilken

gør drømmene til virkelighed

Kast fortøjningerne og tag med til Middelhavet

1½ time inklusiv pause og spørgsmål.

Foredraget handler om den del af rejsen, der er beskrevet i bogen Skibet er ladet med eventyr og henvender sig til alle, der har lyst til at høre om en kernefamilie, der har gjort noget ud over det sædvanlige. Landkrabber såvel som sejlere.

På skovtur gennem Europa – med båd

1 time inklusiv spørgsmål.

Foredraget handler om den del af rejsen, der er beskrevet i bogen Sluserne åbner for nye eventyr og henvender sig især til folk, der har lyst til at rejse gennem hjertet af Europa, langs nogle af de mange floder og kanaler.


Det er altså ikke en forudsætning at man er sejler.

Smagning og foredrag

I samarbejde med en kok eller en sommelier sammensættes en menu med lækkerier fra Frankrig, Spanien, Italien, Tyskland og Holland.

Nyd et glas bobler og hør det uddrag af Sluserne åbner for nye eventyr, hvor Malene beskriver hvordan det er at sejle i Champagne.

Smag på de østers, der voksede ved siden af båden, og nyd en lækker bøf, mens vi sejler gennem Europa.

Fra vision til virkelighed

1 time inklusiv øvelser og debat.

Nogle planer virker umulige at gennemføre, men spørger du mig, kan alt lade sig gøre!

Med udgangspunkt i mine egne erfaringer med at komme godt i mål med forskellige projekter, inspirerer jeg jer til at turde tage det første skridt og komme fra tanke til handling.

Ved hjælp af projektlederværktøjer og konkrete eksempler fra virkeligheden viser jeg hvordan store utopiske projekter bare består af en række mindre delprojekter, og hjælper jer med at komme i gang.

Få råd til det vigtige

1 time inklusiv spørgsmål.

Det handler primært om penge, når Malene fortæller hvordan man på et almindeligt budget, får råd til at spare op til f.eks. at gøre rejsedrømmen til virkelighed. Mange bruger manglende tid, økonomi og overskud som årsagerne til at drømmene får lov til at blive i skuffen. Med Malenes inspirerende foredrag får du nogle konkrete værktøjer til hvordan du kan komme i gang med at gøre DIN drøm til virkelighed.

Alle foredrag kan justeres, så de passer til det arrangement hvor de skal bruges.






CVR nr. 34850712 Arbejdernes Landsbank Reg: 5373 Konto: 0303273

Rødkælkevej 1 4300 Holbæk + 45 23 48 65 58  post@malenewilken.dk